Om projektet og hjemmesiden

Hjemmesiden ’Den Vestindiske Arv’ fortæller om bygningerne som forståelsesramme for koloniens opbygning og funktion, og om menneskene som de aktører, der enten blev tvunget til at sætte livet på spil ved at producere de eftertragtede varer eller også nød godt af den profit, varerne gav gennem de første 150 år af koloniens historie.

Perioden slutter ved Napoleonskrigene og omfatter altså hverken slavernes frigørelse, landarbejdernes oprør, de senere vilkår for sukkerproduktion eller salget af øerne til USA. Til gengæld bliver koloniens tidlige historie sat i perspektiv gennem en nutidig dokumentation af steder, bygninger og personer fra US Virgin Islands.
Vi sætter fokus på de første 150 år, hvor kolonien blev etableret for at producere luksusvarer til Danmark og det europæiske marked. Kolonien blev dannet med forter, plantager, sukkerfabrikker, landsbyer til de afrikanske slaver og byer til det europæiske borgerskab. Det lille øsamfund voksede fra 1672 til ca. 1820 og blev en sand pengemaskine for danskere i kolonien og i Danmark, og for tilflyttere fra andre europæiske lande og deres caribiske kolonier.

Det var primært borgerskabet, adelen og kongehuset, der investerede i og skabte det ’sukkereventyr’, som måske nok gav store formuer for nogle få og måske fallit for andre, men helt sikkert medførte livsvarigt tvangsarbejde for de hundredtusinde mennesker, der blev revet bort fra deres hjem i Afrika og udnyttet som gratis arbejdskraft i koloniens bomulds- og sukkerplantager. På den måde deltog Danmark i den globale udnyttelse af befolkningen i Afrika og den ’Nye Verden’, Amerika, sammen med en lang række andre lande som f.eks. Tyskland, England, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Portugal.

Slaverne bragte imidlertid deres kultur og tankesæt med sig fra hjemlandene i Afrika. Og selv om europæerne søgte at retfærdiggøre slaveriet med teorier om den sorte mands racemæssige status, så kunne de ikke fortrænge slavernes kulturelle identitet og religiøsitet. Derfor blev forholdet mellem europæernes religiøse institutioner og slavernes religiøsitet en vigtig del af koloniens historie helt fra dens grundlæggelse.

Monument

Begrebet ’monument’ betyder mindesmærke, men anvendes om mange bygninger, der har særlig historisk og etisk betydning. Denne hjemmeside beskæftiger sig med to slags monumenter – Arkitekturen og Menneskene. Vi hævder at det vestindiske folk er et monument i sig selv, idet de for hovedpartens  vedkommende er efterkommere af de afrocaribere som var grundlaget for koloniens opbygning og eksistens. Afrocariberne har – på trods af de umenneskelige forhold og den arv, de er tvunget til at bære – stædigt og håbefuldt formået at bygge et lille samfund.

I dag består den vestindiske arv således af øernes bygninger fra kolonitiden og af den befolkning, hvis identitet og slægt har rødder i kolonitidens slaveri. Disse bygninger og disse mennesker er det levende vidnesbyrd om den historiske periode og er bærere af fortiden, sådan som den opleves, når man besøger øerne. Hjemmesiden og den bagvedliggende research skal bidrage til at udbrede kendskabet til både arkitekturen, landskaberne og byerne, men også til de mennesker, der byggede kolonien. Hvis den konkrete og håndgribelige arv skal bevares for eftertiden, er det vigtigt både at forstå den, og holde af den. Og hvis man undrer sig over, hvordan man kan holde af monumenter over undertrykkelsen, så vil det da også kræve en ’overskrivning’. En overskrivning i form af en ny forståelsesramme. Vi har valgt at lade afrocariberen, der skabte de konkrete bygninger og landskaber, træde frem, for det er deres efterkommere, der skal bære arven og dens bevaring – hvis den skal bevares. Men også for danskerne er det vigtigt at forstå, hvordan og hvorfor kolonien og dens værdier blev skabt, for det var i kraft af kolonierne, at Danmark fik sit økonomiske forspring i en globaliseret verden.

Hovedparten af øernes befolkning i dag er efterkommere af de afrikanere, som europæerne fragtede til Caribien. De er nu amerikanske statsborgere, efter at Danmark solgte både øerne og befolkningen af danske statsborgere – 124 år efter at slavehandelen blev forbudt. Det tidligere Dansk Vestindien hedder nu Virgin Islands og er et territorium med delvis selvstyre under USA. Men fra koloniens grundlæggelse og helt frem til 1917 var vestinderne danskere, så i befolkningens bevidsthed er deres identitet og historie uløseligt knyttet til Danmark. Det er formentlig derfor mange danskere oplever en usædvanlig imødekommenhed, når de besøger US Virgin Islands.

Arkiver og billedetik

Danskernes aktiviteter i Vestindien er meget velbeskrevet gennem kort, billeder og dokumenter i den omfattende arkivsamling, og hjemmesiden benytter udelukkende dokumentationer, arkivalier, kilder og illustrationer fra Dansk Vestindien og Danmark. Desuden har danske arkitekter ved flere lejligheder opmålt, tegnet og noteret byer og bygninger, der er karakteristiske for den vestindiske arkitektur. Den væsentligste kilde er Kunstakademiets Vestindienstudier, opmåliger 1961 af bygninger på St. Thomas og St. Croix, bearbejdet af Thorkel Dahl og Kjeld de Fine Licht, og udgivet af Kustakademiets Arktietskoles forlag 2004. Der er således et velbeskrevet grundlag for at formidle viden om disse konkrete strukturer.
Det er mere komplekst at beskrive mennesket bag det fysiske miljø. Danskernes og europæernes personlige aktiviteter er rigt dokumenteret, men deres forhold til afrocariberne er kun beskrevet i få tilfælde. Denne ’anonymisering’ står i stærk kontrast til, at vestinderne bogstaveligt talt lagde ’ryg’ til en væsentlig del af dansk rigdom gennem de 250 års skæbnefællesskab med Danmark. Da vestinderne altså har særlig historisk og etisk betydning for Danmarks udvikling, ser vi det vestindiske folk som et levende monument, og hjemmesiden bidrager forhåbentlig til at løfte personer af afrocaribisk oprindelse ud af anonymitet ved at koble dem til steder og bygninger, som stadig findes, og dermed gøre den lille historie om den enkelte vestinder til læsebrille for den store historie om koloniens grundlæggelse.
Men der findes næsten ikke billeder af de mennesker, historien handler om, og findes der evt. billeder af afrocaribere eller slaver er de uden navn, som anonyme symboler eller personløse illustrationer.
Perioden er sammenlignelig med både engelsk, hollandsk og fransk kolonihistorie i den caribiske region, og der kunne med god grund være valgt samtidige illustrationer fra disse kolonier. For i de danske arkiver findes der næsten ingen billeddokumentation af slaveriets hårdeste arbejde, straffe og fornedrelser. ’Ude af øje – ude af sind’ siger vi i Danmark, hvilket er sandt for så vidt, at vi ikke har billedgengivelser af overgrebene. De blev til gengæld udførligt beskrevet i tekstarkivalier. Vi har valgt at lade danske kilder tale sammen med dokumentariske fotografier fra nutiden for at gengive den stemning historierne og stederne stadigvæk udstråler.

Illustrationerne er stillet til rådighed af danske arkiver og museer:

Handels- og Søfartsmuseet (HS)
Kunstakademiets Arkitektskole (KA)
Rigsarkivet (RA)
De Danske Kongers Kronologiske Samling (DKKS)
Statens Museum for Kunst (SMK)
Post- og Telemuseet (PTT)
Det Kongelige Bibliotek (KB)
Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS)
Flensburger Schiffarts Museum (FSM)
Videoer er optaget af TLA Danmark
Fotos er optaget af Lunn & Co
Research er udført af historiker George Tyson, www.visharoots.com og historiker Ph.d Louise Sebro samt arkitekt Ulla Lunn.

Læsebrille

To emner i denne intro udgør en læsebrille for hjemmesiden. For det første et afsnit om den byggeskik som fandtes i de første 300 år af koloniens historie. Det er vigtigt for at forstå den arkitektur, der blev skabt af håndværksslaver og europæiske håndværkere.

For det andet et afsnit om det menneskesyn, som ligger til grund for slaveriet og kolonien. Det er vigtigt for at forstå, hvorfor slaveriet stod på i 200 år i en dansk koloni.