Danmark og US Virgin Islands

Selv om Danmark ikke har haft officielle relationer til de tidligere Dansk-Vestindiske Øer siden overdragelsen til USA i 1917, modtages danskerne altid meget hjerteligt. Vores fælles historie omfatter udbytning, racisme, undertrykkelse, vold, fornægtelse og svigt. Men nutiden rummer også en følelse af omsorg, forsoning og håbet om at kunne dele den fælles arv, som er udtrykt i den smukke arkitektur, den livgivende musik og dans, samt de mange familiemæssige relationer. Man behøver blot at tælle de danske navne i den lokale telefonbog for at se omfanget af det historiske bånd mellem vores to befolkninger.

Familiehistorie og slægtsforskning er oplagte emner for et samarbejde mellem Danmark og Virgin Islands. I 2008 åbnede The St. Croix Population Database, hvor alle beboere på St. Croix fra 1733 til 1917 er registreret ud fra arkivalierne i København, Washington og på US Virgin Islands. Databasen er blevet til gennem et stort samarbejde mellem landene, ledet af den amerikanske historiker George Tyson.

Gennem mange år har danskere bosiddende på Virgin Islands både registreret og søgt at bevare de danske kirkegårde. Og der er talrige mellemfolkelige aktiviteter. Foreningerne ’Dansk Vestindisk Selskab’ i Danmark og ’Friends of Denmark’ på Virgin Islands afholder jævnligt venskabsfestivaler. De to foreninger omfatter også mange af de historikere, der er mest vidende om den danske kolonitid. I de senere år har dansk kolonihistorie været et emne for adskillige videnskabelige afhandlinger og flere kulturelle udvekslinger.
Gennem samarbejdsprojekter inden for kultur og videnskab ønsker foreningen, CARIDA, at skabe en forsoning mellem Danmark og efterkommerne af de folkeslag, der dengang var tvunget til at lide under trekantshandelen og slaveriet. Foreningen har medlemmer både i Danmark og på US Virgin Islands.

Antallet af danske turister er støt stigende. I 2010 fik øerne besøg af 10.000 danskere.
US Virgin Islands har intet udenrigsministerium og derfor ingen officiel repræsentant i Danmark. Det officielle Danmark har kun et honorært konsulat på St. Thomas. Omkring arkivalierne i de danske arkiver, er der indgået en aftale om samarbejde. Dertil er der truffet en aftale om videnskabelig udveksling mellem Københavns Universitet og National Park Service. I efteråret 2010 vedtog Kulturministeriet at støtte til bevaring af danske gravminder på øerne og at bidrage til arkivaftalens forlængelse.
Tvivlen om, hvorvidt Danmark skal udtrykke en officiel undskyldning for sin slavehandel og sit slaveri, er et jævnligt emne i dagspressen.

I 2017 kan US Virgin Islands fejre, at de har været under amerikansk herredømme i 100 år, og det har været diskuteret i øernes Senat, om den begivenhed vil være en passende anledning til at søge nærmere kontakt med Danmark på officielt niveau.
I 2008 udsendte dansk Udenrigsministerium en pressemeddelelse på regeringens vegne i anledning af 160-året for slaveriets ophævelse på De Dansk Vestindiske Øer. Meldingen er ikke på linje med de officielle ’undskyldninger’, som både Frankrig og Storbritannien har givet for de grusomheder, de begik i deres tidligere kolonier – der er snarere tale om en slags beklagelse med følgende ordlyd:

”Slaveriperioden er en dyster periode, men er desværre en kendsgerning, som vi – i lighed med andre lande – må vedkende os som en del af fortiden og vores fælles historiske arv. Det er derfor heller ikke en periode, som må gå i glemmebogen. Et vigtigt resultat af FN’s verdenskonference mod racisme i Durban i 2001 var derfor også beslutningen om, at vi har et kollektivt ansvar for at mindes slaveriets ugerninger og dets ofre og søge forsoning med slavernes efterkommere. Regeringen har derfor også støttet og vil fortsætte med at støtte aktiviteter, der tager sigte på at indsamle information om og oplyse om slaveriperioden, herunder gennem bl.a. UNESCO. I forhold til de tidligere Dansk Vestindiske Øer etablerede det danske kulturministrieum i 1999 et samarbejde med Øerne på arkiv- og museumsområdet med det formål at udforske den fælles fortid under slaveriperioden og i øvrigt uddybe det kulturelle samarbejde. Regeringen anerkender civilsamfundets interesse for den fælles historie, og undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at styrke det kulturelle og historiske samarbejde yderligere.”