Generelle tal

Øernes indtægter kommer primært fra turistindustri, olieraffinaderi og romproduktion, og deres bidrag til USA’s økonomi balancerede i 2005 omtrent med de tilskud, de modtog fra Washington.

I 2005 var der 33.000 private jobs, 11.700 jobs betalt af lokal-regeringen og ca 1000 jobs betalt fra Washington. Vestinderne er et lille folk på ca. 110.000 mennesker, hvoraf de fleste er efterkommere af de slaver, som danskere og andre europæere bortførte fra Afrika til de lukrative kolonier i det 18. århundrede. På øerne lever der i 2010 officielt 76% sorte, 13 % hvide og 11% andre – asiater og blandede. I de senere år har der været en spansktalende indvandring, så i dag taler 17% spansk, 75% engelsk og 8% andre sprog, herunder fransk.