Plantagens bygninger

I løbet af 1700-tallet blev plantagerne sammenlagt til større enheder, og på mange ejendomme blev bygningerne større og bedre samtidig med, at en egentlig koloniarkitektur udviklede sig.

Produktionsbygningerne blev formet efter en lokalt tilpasset byggeteknik, der kendtes fra de engelsk- og fransk-caribiske øer. På øerne findes stadig et stort antal ruiner af disse produktionsanlæg, hvoraf nogle står som enestående og monumentale vidnesbyrd om den tidlige industrihistorie. Andre står fuldstændigt overgroede af vildt voksende tropiske planter. Ingen af anlæggene er længere i brug som plantagebygninger, og kun sukkerfabrikken La Grange på St. Croix har stadigvæk tag på.

Den typiske plantage fungerer med følgende bygninger og anlæg:

• En mølle, der er en kværn til at knuse sukkerrørene. Møllen kan være en rundgang drevet af muldyr eller stude, eller være drevet af en vindmølle.
• En cisterne til at opsamle regnvand og/eller en brønd til at forsyne sukkerproduktionen med den nødvendige mængde vand.
• Et ’faktorie’ kaldes også for et ’kogehus’, hvor sukkersaften koges ind, til den krystalliserer.
• Et ’kyrehus’ – ’cure house’ – hvor sukkeret bundfælder og melassen siver fra krystallerne i en tyk, brun sukkermasse.
• Et bødkerhus, hvor der blev produceret tønder til at transportere sukker.
• En dyrefold, som var en muret indhegning, hvor dyrene befandt sig om natten.
• ’Overseerens’ hus, som var forvalterens, eller mesterknægtens, bolig.
• En slavelandsby – ’Slave Village’ eller ‘Negerriet‘ – hvor slavernes hytter lå samlet.
• Et ’Great House’, som er det engelske ord for hovedbygningen, hvor planteren boede.
• Et ’Cook House’, som er det engelske ord for køkkenet, der lå lidt væk fra boligerne på grund af varmen og brandfaren.