Brødremenighedens kirker

Den pietistiske kong Christian d. 6. tillod Brødremenighedens øverste leder, grev Zinzendorf, at missionere i Dansk Vestindien. Derfor findes menighedens ældste mission, New Herrnhut fra 1737, stadig i det bakkede landskab øst for Charlotte Amalie på St. Thomas. Her havde menigheden deres egen plantage med egne slaver, som gjorde dem i stand til at tjene penge til at missionere blandt koloniens øvrige slaver. Menigheden samledes på missionsstationerne, men der blev også dagligt holdt religiøse forsamlinger rundt omkring på øens forskellige plantager.

I 1764 besluttede grev Zinzendorf og Brødremenighedens ældsteråd at skrive bevægelsens egen missionshistorie. De udsendte en visitator ved navn C.G.A. Oldendorp fra Herrnhut til Vestindien i 1767 – 1677, for at dokumentere missionens arbejde og resultater. Det fremgår af hans illustrationer, at de første missionsbygninger var tømrede huse beklædt med spån.
Brødremenighedens missionærer var overvejende håndværkere fra Tyskland med traditioner for håndværk og mesterlære. Brødrene arbejdede som håndværkere for andre og plantede dermed de europæiske traditioner i byggeskikken på øerne.
Missionsstationen New Herrnhut består i dag af et brødrehus og en kirke, nogle brugsbygninger og en cisterne. Særligt skal den tidlige kirkebygning fremhæves for sin enkle og tidstypiske arkitektur.
Der er tale om et enkelt barokhus på en høj skråning. Mod syd skråner terrænet og giver bygningen en magtfuld højde, mod nord stiger terrænet op mod en fritstående klokkestabel. I hele bygningens længde findes en bænk, hvor menigheden kan sidde i skyggen og deltage i gudstjenesten for åbne skodder. Taget er højt, afvalmet og opskalket. Murene er ca 50 cm tykke. Facaderne er hvidkalkede i fem brede fag med kurvehanksbuer og skodderne er grå med kraftige jernbeslag.
Bygningen minder i hovedform om samtidige institutionelle bygninger i Nordeuropa og Danmark. Kirkerummet er enkelt og bænkeraderne står på langs af rummet, som det er typisk for både tiden og for Brødremenigheden. Det store tag giver plads til en skålform – ’tray cieling’ – der skaber en naturlig ventilation, når skodderne åbnes i begge sider af bygningen.
Menighedens hus – Brødrehuset – er fra 1960’erne men opført i en form, der tilstræber at passe til kirkebygningen.
Brødremenigheden, der på engelsk fik navnet the Moravian Bretheren, anlagde adskillige missioner på øerne. På St. Thomas anlade de også missionen Niesky, som er opført efter 1830. Der blev anlagt to missionsstationer – Bethanien og Emmaus – på St. Jan, der ikke længere har bevarede bygninger fra perioden.
På St. Croix forsamledes menigheden i begyndelsen på Kompagniets – og senere kongeligt ejede – plantage La Grande Princesse. Dog blev missionsstationen Friedensthal uden for Christiansted snart til centrum for Brødremenighedens virke. Bygningerne er opført omkring midten af 1800-tallet og eksisterer den dag i dag.
Senere anlagdes kirken, Friedensberg, i Frederiksted. Efter orkanen Hugo i 1989 blev den nedrevet og flyttet ca 20 meter. I slutningen af 1800-tallet opførtes kirken Friedensfeldt midt på St. Croix.