Flere investeringer

Kompagniets egne aktionærer og embedsmænd købte også plantager og plejede deres økonomiske interesser ved f.eks. også at investere i den nødvendige skibsfart, i de stigende grundpriser og i de embeder, Kompagniet oprettede for at kunne drive kolonien. Især efter overtagelsen af St. Croix i 1733 skabte Kompagniets monopol på at sælge sukker en modsætning mellem Kompagniets ledelse og flertallet af plantageejerne. Fra 1733 frem til kronens overtagelse af hele kolonien i 1754 steg investeringerne og gældsætningen, men også fortjenesterne. Fra 1754 til 1820 lå fortjenesterne i top.

Kongehuset var fra første færd stærkt involveret i kolonien både som aktionær og plantageejer. Fra 1734 til 1751 ejede Christian VI og siden Frederik V koloniens største plantage, Betlehem, som ligger på øernes mest frugtbare jorder midt på St. Croix. I 1751 solgte kongehuset Betlehem til brødrene Heyliger, der i hele koloniens historie har været store jordbesiddere og entreprenører.
I 1744 overtog Frederik V tronen, men da han var dybt alkoholiseret, overlod han reelt det meste af sin magt til lensgreve og overhofmarskal A.G. Moltke.

I 1750 sad A.G. Moltke altså i Kompagniets ledelse og medvirkede til beslutningen om, at kronen nu skulle overtage alle Kompagniets værdier. Efter anbefaling fra bl.a. A.G. Moltke købte kronen alle aktier til kurs pari og alle gældsforpligtelser blev overtaget til pålydende. Planterne jublede over den nye situation, og der blev geninvesteret i stor stil. Der gik desuden mange år før inddrivelse af planternes gæld blev sat i system.
Kompagniets slaver blev nu kongens slaver, og fra 1754 til 1763 ejede kongen altså de fire største plantager og dermed et stort antal slaver.

I 1766 skyldte staten 1 mio. rigsdaler på grund af købet, men overtagelsen blev efterfølgende en rigtig god forretning for staten.
I 1763 var alle statens aktiver blevet solgt til kongens finansminister Heinrich Carl Schimmelman for 400.000 rigsdaler. Aktivene bestod af sukkerraffinaderiet på Christianshavn og 4 store plantager i kolonien, her i blandt La Grande Prinsesse ved Christiansted og La Grange ved Frederiksted på St. Croix. Det var en særdeles god handel for Schimmelmann, som nu opbyggede en lukrativ trekantshandel med dansk producerede våben og andre varer fra Danmark, som handledes for slaver i Afrika, salg af slaver i Vestindien, produktion og transport af sukker til København og raffinering af sukker til konsum.