Samfundets top – Dorothea Krag

Baron Jens Juel var blandt stifterne af Det Vestindisk-Guineiske Kompagni. Han investerede store summer i virksomheden og var kompagniets første vicepræsident. Jens Juel – født 1631, død 1700 – var statsmand, rådgiver for Christian d. 5. og ejede baroniet Juellinge ved Faxe, som han havde fået af Christian d. 5.

Han havde været gift med to indflydelsesrige adelsdamer. Som 63-årig i 1694 giftede han sig for tredje gang, nu med den kun 19-årige Dorothea Krag, hvis far var en officer og godsejer fra Jylland, der havde gjort sig heldigt bemærket ved hoffet.
Ved ægteskabet med Jens Juel blev Dorothea gift med en meget velhavende, ældre mand og blev da også enke efter 6 år. Da Jens Juels børn af tidligere ægteskaber allerede var økonomisk tilgodeset, blev Dorothea Krag et attraktivt og velhavende parti med store aktieposter i Vestindisk–Guineisk Kompagni.
Efter sin mand, Jens Juels død, giftede Dorthea Krag sig med Christian Gyldenløve, der var blevet enkemand i 1699 og var søn af Chr. d. 5. og Sophie Amalie Moth. Ægteskabet førte altså Dorothea Krag helt tæt på magtens centrum. Hun fik to sønner med Christian Gyldenløve og boede i palæet på Kongens Nytorv, skråt overfor Christian Gyldenløves onkel, Ulrik Christian Gyldenløve, der havde bopæl i Charlottenborg.

Ved salvingen af Frederik d. 4. i 1700 har Dorothea Krag givet været tilstede med sin mand, Christian Gyldenløve. Hun tog også med ham til Italien på felttog, hvor hun fødte den ene af deres to sønner, Christian, der altså havde samme navn som sin far. Christian Gyldenløve døde af kopper i Italien i 1703, knapt 30 år gammel. Dorthea fødte sønnen, Fredrik, efter sin mands død.
Gisselfeld Kloster blev indstiftet som hjem for enlige adelsfrøkener af Christian Gyldenløve og hans hustru, Dorthea Krag, men klosterforordningen skulle først træde i kraft efter Dorthea Krags død. Hun døde i 1754 efter at have forgældet godset, bl.a. gennem sit tredje ægteskab med den meget ødsle Hans Adolph von Ahlefeldt til Bukhaven. Han var fire år yngre end hende, og hun begrundede frimodigt sit valg af sin 3. ægtemand med udtalelsen: ’Hellere en rask hund end en død løve’ – den ’døde løve’ var en henvisning til Gyldenløve, og den ’opvakte hund’ indgår som del af Ahlefeldts våbenskjold.
Gyldenløve blev gravsat i Vor Frue i Odense og siden overført til St. Petri Kirke, hvorfra kister, våben og to figurer af bagbundne slaver sidenhen er blevet overført til Gisselfeld.
Det ses altså, at engagementet i den Vestindiske koloni holdt gennem flere generationer i adskillige indflydelsesrige slægter. Aktierne i Kompagniet har været gode værdipapirer at eje – især efter 1700, hvor overskuddet begyndte at blive udbetalt til aktionærerne.

Dorothea Krag var på alle måder en del af samfundets top og forstod også at iscenesætte sig selv som sådan. Hun lod sig bl.a. portrættere af den franske maler Benoit le Coffre. Billedet viser hende siddende under en tronhimmel, men ikke på selve tronen, som står tom. Fortolkningen af billedet er, at hendes mand Christian Gyldenløve, som havde lov til at have himmel over sin stol, er død. Hun bærer ikke smykker ud over korset, der signalerer, at hun er from. Hun er ikke klædt i sort og bærer altså ikke sorg, hvilket viser at hun er på vej ud af enkestanden. Hun udstråler mandhaftig selvstændighed, og ved hendes side står en page i liberi og ser henført op på hende med et stort smil. Hun har sandsynligvis fået den lille dreng fra Kompagniets plantage på St. Thomas, da hun havde mange aktier i Kompagniet. Drengens navn kendes ikke – endnu.
Dorothea Krag ejede palæet på Kongens Nytorv, som i dag er den franske ambassade. Bygningen var opført af Niels Juel i 1671 og blev først overtaget af Sophie Amalie Moth 1698, og senere af hendes søn, Christian Gyldenløve, i 1699, da han blev gift første gang. Hans første kone døde efter bare tre års ægteskab.
Dorothea Krag overtog palæet i 1703 og beholdt det ind til sønnen, Christian, blev voksen i 1720. Det er i dette overdådige hjem, den lille afrikanske dreng, har opvartet sin herskerinde.

Kilder:
RA, 446, Det Vestindiske Kompagni, Direktionen
Vore Gamle Tropekolonier, Johannes Brøndsted m.fl. Fremad 1966
Danske Slotte og Herregårde, Aage Roussell m.fl. Hassings 1963-68
Danskernes Slaver, Calundan Larsen m.fl. Pantheon 2003
Dansk Søfarts Historie, bind 3. Ole feldbæk m.fl. Gyldendal 1997
København Før og Nu og aldrig, Bo Bramsen m.fl. Fogtdahl 1987
Historiske Huse i det gamle København, Nationalmuseet 1972
Historiske Huse på Christianshavn, Foreningen til gamle bygningers bevaring 1993
Købmand, sømand og supercargo, Handels og Søfartsmuseet, 1998
Gud – Konge – By, Frederikstadens 250 års jubilæum, Det danske Kunstindustrimuseum 1999
Dansk Vestindiske Øers økonomiske historie, P.P. Sveistrup, København 1942
Die Flensburge Rum & Zucker Meile, Flensburger Schiffatsmuseum 2009
www.slavehandlenskbh.dk